Indvielsen i Soltemplet

En meditation d. 14. april 2008

Et lille stykke inde i meditationen ser jeg tydeligt mit åbne guldhjerte.

Det bærer i sin højre halvdel en dybrød og meget stor rubin, og i sin venstre halvdel, på purpurrød velour, en lille nøgen baby.

Guldtråden går fra babyens navle og snor sig med den rubinrøde tråd fra rubinen op i universet. Det er ikke noget over mit hoved (intet højere selv). Det fortsætter direkte ud i universet og jeg ser, at hele universet er et stort, rødt hjerte.

Den nye verden, jeg kommer til, er lige over hjertets kant og er solen selv. Jeg tænker, at nu brænder jeg mig i det skarpe sollys, som jeg nu fortsætter ind i, men der er kun lunt og dejligt.

Soltemplet rejser sig foran mig med en stor, rund ,historisk gammel soltempelplade der, som en dør, åbner sig. Indenfor vrimler det med små, fine, lette engle, og jeg går op af en frit hængende sol-guld trappe, der lyser med solens skarpe lys. Den brænder ikke, men er fin og mild at gå på.

Det går nu op for mig at jeg er på vej til en indvielse. Jeg er her for første gang, og er afventende. Jeg har som menneske ikke den fornødne styrke til at komme videre op af trappen. Da tager to herskende vagtengle af de store,med styrke og store stærke vinger, fat under hver af mine arme. Sammen med dem har jeg styrken til at komme op og igennem til en verden, hvor der er og ikke er farver, hvor der er og ikke er substans, hvor der er og ikke er tyngdelov, hvor alt er og ikke er. Så jeg står frit ud i alt og intet, i evighedens lys.

De to vagtengle står ved mig, og foran viser sig en meget stor visdomsengel, der sætter en laurbærkrans af guld på mit hovedet, og slår korsets tegn på mit bryst. Jeg mærker, at jeg skal vente til alt viser sig for mig i denne meditation.

Jeg mærker, at jeg skal slippe kontrollen. Jeg er ellers meget kontrollerende i mine meditationer, da jeg altid er aktiv med at lede og spørge og finde muligheder. En forbavsende og overraskende iagttagelse. Jeg giver slip og venter.

Den store visdomsengel viser vej et stykke i dette alt og intet, så vi kommer lidt væk fra de andre, og jeg kan frit lægge mig i den stilling jeg nyder, for universet former sig efter min krop.

Så jeg lægger mig frit i universet. Venter, giver slip og venter.

Visdomsenglen bringer en stentavle med de skrifttegn, jeg før har mødt i meditationer, en hvid blomst og en guldfugl. Jeg spørger til kærligheden, og englen stryger mig over hovedet, smiler, er utrolig kærlig og jeg mærker, at der er ingen grund til at spørge. Der er ingen grund til at ønske noget eller spørge om noget, alt bliver mig bragt sådan som det er og bliver.

Visdomsenglen døber mig. Jeg bliver døbt jomfru.

Vagtenglene følger mig på vej tilbage, støttende under hver arm og jeg kommer stille ned. Jeg bliver gennemstrømmet af lysviolet lys.

Meditationen er til Merete Gundersens meditations cd. Kærlighedens urkraft udgivet af Livskildens forlag.

armedon.com ©2008-2017

alle rettigheder forbeholdes